Er du klar til at lære?

Vælg et sprog til at begynde med

11 karrieremuligheder, som er perfekte til to- og flersprogede

Author

Berlitz

Vores arbejdsmarked er i dag meget konkurrencepræget og mange arbejdsgivere leder efter medarbejdere, der kan tale mere end ét sprog. Stigende globalisering betyder, at efterspørgslen efter mennesker, der kan kommunikere på tværs af grænser, er højere end nogensinde før.

At lære et andet sprog kan i høj grad udvide dine jobmuligheder. Det øger ikke kun dine chancer for at tjene en højere løn, men det giver også mulighed for at arbejde i andre lande og det forbedrer dit CV betydeligt.

Vi har listet nogle af de bedste karrieremuligheder for tosprogede, så du kan se eksempler på de muligheder du har.

1. Oversætter/tolk

Lad os starte med den mest oplagte – utallige virksomheder har brug for oversættere og tolke af alle mulige årsager. Med flere og flere virksomheder, der udvider globalt, er det ikke sandsynligt, at der snart vil være mangel på job indenfor dette område.

Denne jobfunktion bruges hele tiden på steder som hospitaler, domstole, universiteter og immigrationsmyndigheder. Det betyder, at der er masser af forskellige jobs, hvis man kan kommunikere på vegne af andre. Og ansættelse af tolke og oversættere forventes at vokse 17 % i løbet af de næste ti år. Det er meget mere end gennemsnittet for alle erhverv.

2. Kundeservice

Flere og flere virksomheder vælger at placere deres call centre over hele verden, og flersproget kundeservice er et område i vækst. Stillinger indenfor kundeservice er derfor også nogle af de mest efterspurgte blandt tosprogede på monster.com.

Løsning af problemer over telefonen kan nogle gange være svært, så arbejdsgivere søger ansatte, der ikke har sprogbarrierer, så de nemt kan hjælpe kunderne.

3. Turisme

Hoteller, feriesteder og turistattraktioner har brug for tosprogede medarbejdere, så man kan tale med besøgende fra hele verden. Relevante jobs kunne fx være receptionist, concierge eller hotelchef.

De tre brancher, der er mest afhængige af turisme (indkvartering, rejsebureauer/rejsearrangører, lufttransport) beskæftiger 3,3 millioner mennesker i EU , så tosprogede har en rigtig god mulighed for at finde arbejde i denne voksende sektor.

4. Human Resource (HR)

Flersprogede HR-specialister giver virksomheder mange flere muligheder, når der skal ansættes, og de er uvurderlige på dette område, da de er i stand til at ansætte kandidater fra andre lande og kulturer.

En 2017 undersøgelse af McKinsey & Company viste ydermere en sammenhæng mellem etnisk mangfoldighed på arbejdspladsen og virksomhedens rentabilitet.

5. Stewardesse

At være flersproget er nyttigt for alle i luftfartsbranchen, men især for stewardesser. Mange flyselskaber har øget fokus på deres kundeservice, dels fordi der er et stigende antal passagerer, men også fordi mange kunder i dag laver online anmeldelser af deres rejseoplevelse. Og der er ingen der ønsker, at have en dårlig anmeldelse liggende på nettet.

Derfor ansættes der flere flersprogede medarbejdere til at forbedre kundekommunikationen. Og i en undersøgelse fra 2018 thetravel.com ser man, at flyselskaber prioriterer ansøgere, der taler flydende kantonesisk, hollandsk, fransk, tysk, græsk, hebraisk, italiensk, japansk, mandarin og/eller portugisisk.

6. Lærer

Lærere, der taler mere end ét sprog, er vigtige i områder med multikulturelle befolkninger. Det er en karriere med lang levetid, især da mange skoler nu har fokus på bedre sprogundervisning for yngre børn.

Desuden har tosprogede lærere mulighed for at videregive deres kærlighed til sprog til en ny generation.

7. Journalist

Det er en fordel, at være tosproget, hvis man gerne vil have en karriere indenfor medier. Som journalist hjælper det at tale et andet sprog når der skal researches, gennemføres interviews og endda skrive hele artikler til ikke-engelske medier.

Sprog er også en meget stor fordel for forfattere og tekstforfattere indenfor reklame, så de kan løse opgaver til en større skare.

8. Sundhedspersonale

Hospitaler og lægehuse er travle steder, hvor der er mange patienter, der kommer ind og ud hver dag. Det kan være et stressende sted at få oplysninger, især for folk, hvis førstesprog ikke er dansk. Derfor er tosprogede læger, sygeplejersker og folk der svarer 112 alle meget efterspurgte.

At kunne hjælpe på dette område sparer både tid og kan redde liv.

9. Socialrådgiver

Socialrådgivere er en vigtig del af vores samfund. Det er en udfordrende, men også givende karriere, der kræver en stor grad af kulturel forståelse.

At kunne kommunikere med mennesker og give dem mulighed for at udtrykke sig om komplekse og følelsesmæssige problemer på deres modersmål, er meget værdifuldt i denne stilling.

10. Marketingchef

For virksomheder, der vil sælge deres produkter over hele verden, er internationale marketingkampagner vigtige.

Derfor har denne type virksomheder brug for folk, der er flydende i deres målgruppers sprog, så de med succes kan formidle de helt rigtige budskaber.

11. IT-konsulent

Der er meget mere menneskelig kontakt i dette erhverv, end mange tror. Trends indenfor IT bevæger sig hurtigt, og derfor er folk med speciale i fx kunstig intelligens eller cloud løsninger, ofte nødt til at rejse og dele deres ideer og viden med andre.

Tosprogede er derfor meget eftertragtede indenfor det stadigt skiftende teknologiområde.

I dag ved både offentlige og private arbejdsgivere, at god kommunikation er nødvendig for at kunne yde en god kundeservice. Derfor har tosprogede arbejdstagere ofte en fordel.

Så hvis du overvejer at lære et nyt sprog for at forbedre dit CV eller forfølge din drømmekarriere, så har der aldrig været et bedre tidspunkt end lige nu.

Find ud af, hvordan vi kan hjælpe dig med at træde ind i en verden af nye muligheder.